Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Centraleuropæisk hjernebetændelse (Flåt-overført Encephalitis)

 
Skovflåt Skovflåtbid Krampeanfald Lammelse Åndedrætsbesvær hjernebetændelse Centraleuropæisk

Centraleuropæisk hjernebetændelse (Engelsk:Tick-borne Encephalitis , TBE) er en meget sjælden betændelse i hjernehinden og i selve hjernen, som udløses af et virus. Virus overføres med bid af smittede skovflåter (Ixodes ricinus), som igen har fået den fra andre dyr i skoven, såsom mus, rådyr etc.

I visse områder af Centraleuropa optræder sygdommen endemisk - det vil sige, at den forekommer hvert forår og sommer (månederne marts til november, dog mest i juli og august), men dog i meget begrænset omfang. Foruden i Centraleuropa og i Sibirien har sygdommen de senere år vundet mere fodfæste i Nordeuropa, givet vis på grund af klimaændringer i form af varmere vintre og dermed bedre levevilkår for flåter.

Virus-inficerede flåter findes bl.a.også i Sydsverige. I Danmark findes den kun på Bornholm, hvor en betydelig del af skovarbejdere (20 procent) har antistoffer mod sygdommen, dog uden at nogen af disse har været syge.

Hvad er risikoen for at blive bidt af en smitsom skovflåt og blive syg?

Risikoen for at pådrage sig en infektion afhænger meget af, hvor man befinder sig. Hyppigheden af virus i flåter i Europa varierer mellem 0.1procent og 5 procent. Nogle steder i Centraleuropa er hyppigheden af tilfælde af Centraleuropæisk hjernebetændelse 3-4 doblet over de sidste 10 år. I Østrig tilbydes vaccination til alle, og her har man set et fald på 90 procent af antal syge.

De lande i Europa, hvor der registreres flest infektioner, er Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Litauen, Polen og (Syd-) Tyskland. Det er dog formentlig kun højst 25 procent af dem, der smittes, som udvikler mærkbar sygdom, og af disse måske cirka en tredjedel, som får symptomer på hjernebetændelse.

Hvordan viser sygdommen sig?

Sygdmmen optræder ofte i to faser. Fra smitte til sygdom går der cirka en uge (der kan dog gå op til tre uger). Symptomerne i første fase, der varer omkring 5 dage, ligner influenza:

  • Feber

  • Hovedpine

  • Muskelsmerter

  • Almindelig mathed.

Hos cirka to tredjedele af patienterne ender sygdommen med, at feberen forsvinder og de bliver helt raske.

Hos resten kan der derimod efter et symptomfrit interval på en uges tid udvikle sig symptomer fra nervesystemet i den anden fase:

  • hjernehindebetændelse med kraftig hovedpine og nakkestivhed (meningitis)

  • hjernebetændelse med forvirring, ændret bevidsthed evt. bevidstløshed, rysten og styringsbesvær (encephalitis)

  • betændelse i hjerne- og rygmarvsvævet med stærke nervesmerter, delvise lammelser, eller føleforstyrrelser (meningoencephalo-myelitis, - radikulitis).

En stor del af de ramte kommer sig helt over sygdommen, men efterundersøgelser har vist ufuldstændig helbredelse af problemerne i nervesystemet hos cika 40 procent af de patienter, der udviklede egentlig hjernebetændelse (encephalit) . Det er specielt voksne over 60 år, som kan blive hårdt ramte, hvorimod børn ofte slipper meget lettere fra sygdommen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en blodprøve. Kun cirka halvdelen af patienterne har bemærket, at de er blevet bidt af en skovflåt, og diagnosen kan derfor ikke stilles uden en blodprøve. Prøven benyttes først og fremmest til afgrænsning over for andre infektionssygdomme med lignende symptomer.

Den foretrukne metode til at få en sikker diagnose er at søge efter antistoffer mod hjernebetændelses-virus. Disse stoffer vil næsten altid kunne påvises i en blodprøve og/eller rygmarvsvæske, når symptomerne fra nervesystemet sætter ind.

Hvordan behandles centraleuropæisk hjernebetændelse?

Der findes ikke en særlig behandling for centraleuropæisk hjernebetændelse, når den først er opstået, derfor anbefales det for personer, der bor i områder med stor risiko for smitte med virus at få en forebyggende vaccination. Det gælder også for personer, der rejser til sådanne områder og på grund af specielle fritids-aktiviteter, må anses for særligt udsatte for flåtbid.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man skal rejse tll områder i Central- og Østeuropa med høj forekomst af Centraleuropæisk hjernebetændelse, og man skal opholde sig ude i naturen (skovområder og uopdyrkede områder), kan man vælge at blive vaccineret. Vaccinen består af inaktiveret virus, som sprøjtes ind i skuldermusklen. Den gives i tre omgange:

  • dosis

  • dosis 28 til 90 dage senere

  • dosis 5 til 12 måneder senere.

Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter den anden vaccination og varer i tre år. Man bør genvaccineres hvert tredje år.

Hvad er bivirkningerne ved vaccinationen?

Den type hjernebetændelses-vaccine, som bruges i Danmark (TicoVac), tåles godt af de fleste. Der kan dog i nogle tilfælde opstå ubehag i form af rødme og hævelser på injektionsstedet og feber især hos børn. Sjældnere symptomer er hovedpine, muskel- og ledsmerter. Til gengæld giver fuld vaccination med tre doser formentlig mere end 90% beskyttelse mod sygdommen. Børn mellem 1 og 16 år skal kun have halv dosis (TicoVac junior).

Dræbte og levende vacciner

Levende vacciner:Her er mikroorganismen er svækket, så den giver en mildere infektion, som svagt kan ligne sygdommen. Eksempler på levende vacciner er mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-vaccinen (MFR) samt poliosukker

Dræbte vacciner:Kan bestå af hele dræbte bakterier eller virus. Vaccinen kan også bestå af dele af en mikroorganisme eller af en bakteries giftstof (toksin), der er ændret og ufarligt. Der kan tilsættes et såkaldt hjælpestof, der skal få kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen. Et eksempel på en dræbt vaccine med hjælpestoffer er vaccine mod leverbetændelsen af typen A (Hepatitis A)

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvornår bør vaccination undlades?

  • Ved forskellige akutte, feberagtige infektioner og sygdomme, der har påvirket immunforsvaret.

  • Ved overfølsomhed mod æg (æggehvidestof) eller mod vaccinens konserveringsmiddel.

  • I graviditets- og amningsperioder er man ofte tilbageholdende med at give vaccinationer. Der er dog intet til hinder for, hvis vaccinationen ellers er velbegrundet, at gravide og ammende vaccineres, da det drejer sig om en såkaldt dræbt vaccine.

Regler og rettigheder

  • Hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer