Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Calvé-Perthes sygdom

 
Calvé-Perthes sygdom coxa plana osteochonrosis coxae juvenilis Legg Calve Perthes lårbensproblemer knoglesmerter hoftesmerter bevægelseshæmmet røntgenbillede MR-skanning smertestillende medicin slidgigt strækbehandling

Calvé-Perthes eller Legg Calve Perthes sygdom berører lårbenshovedet.

Calvé-Perthes, også kaldet for coxa plana eller osteochondrosis coxae juvenilis, er et resultat af en nedsat blodgennemstrømning til en del af lårbenshovedet. Når blodgennemstrømningen bliver nedsat, dør en del af knoglen, og ledhovedet vil blive forandret. Faconen på ledhovedet ændrer sig, det bliver fladt og går i flere stykker, som stadig bliver holdt sammen af den omkringliggende ledbrusk. Man kan risikere, at ledhovedet bliver forskudt udad og opad i forhold til hofteskålen. Efterhånden som blodforsyningen bliver gendannet, vil helingen begynde.

Sygdommen er langt hyppigere hos drenge end piger, typisk i alderen 4 til 10 år. Den kan ses i begge hofter, men den vil sjældent starte samtidigt på de to sider. Sygdomsforløbet kan strække sig over flere år, men det vil variere meget fra barn til barn.

Årsagen til Calvé-Pethes sygdom er endnu ikke kendt. Formentlig er der tale om flere forskellige årsager, herunder arvelige forhold, forstyrrelser i blodets evne til at størkne og væskeansamling i hofteleddet på grund af irritation. Passiv rygning kan have betydning, men de nævnte forhold, og en række andre teoretiske faktorer, som kan være af betydning, er ikke klarlagt.

Hvordan viser Calvé-Perthes sygdom sig?

Barnet får tiltagende ondt, først i knæet, senere i låret og så i hoften. Barnet vil begynde at halte, især efter fysisk anstrengelse, og det kan have svært ved at udføre nogle bevægelser. Det kniber med at følge med de jævnaldrende børn, men generne er som regel ikke særligt ”dramatiske”. I starten bliver de derfor tit opfattet som almindelige følger af tilskadekomst, overbelastning eller ”vokseværk”.

Hvordan behandles Calvé-Perthes sygdom?

Årsagen til sygdommen kan ikke fjernes, og behandlingen består som regel blot i at sikre, at barnet forholder sig i ro.

Sygdommen hører under de lidelser, som Sundhedsstyrelsen har vurderet, kræver ”højt specialiseret behandling”. Det betyder, at børn med Calvé-Perthes sygdom udelukkende behandles af læger fra de børneortopædiske afdelinger i Ålborg, Århus, Odense og på Rigshospitalet.

De fleste børn har ikke behov for operation. I starten af sygdomsforløbet handler det om at forhindre yderligere affladning af ledhovedet, mens knoglehenfaldet gør det blødt. Derfor skal barnet forhold sig i ro og undgå voldsomme belastninger som spring, sport med videre. Hofteskålen vil være en støbeform for ledhovedet i helingsperioden, og derfor er det vigtigt, at ledhovedet er på plads i skålen. Man skal også sørge for, at ledhovedet bliver bevæget igennem og kommer ud i yderstillingerne. Det handler om at bevare bevægeligheden i hoften. Overbelastning af hofteleddet giver irritation og smerter, og det vil hæmme bevægelsen mellem ledhovedet og ledskålen. For at undgå overbelastning kan det være nødvendigt at anvende krykkestokke eller kørestol i den fase af sygdommen. Lægen tilråder måske smertestillende medicin, og fysioterapi kan komme på tale, hvis bevægeligheden er dårlig.

Operationen går ud på at bedre ledhovedets stilling i ledskålen gennem en vinklingsoperation under lårbenshalsen eller ved en drejning af ledskålen. Operation, som foregår i fuld narkose, vil kræve indlæggelse i knapt en uge. I starten vil der være en del smerter, som kræver smertestillinde medicin. Benet tåler først fuld belastning, det vil sige gang, efter cirka seks uger. I den periode må barnet bruge kørestol eller krykkestokke. Operationen vil giver nedsat bevægelse og halten i mindst de første tre måneder. Operationen udføres således ikke for at bedre funktionen her og nu, men for at sikre et godt slutresultat.

Hvordan er udsigten for fremtiden?

Calvé-Perthes sygdom vil altid efterlade nogle forandringer af ledhovedet, selv efter helingen har fundet sted. Hos de fleste vil der dog ikke være mén som smerter eller aktivitetsbegrænsninger i hverdagen. Jo yngre barnet er, når sygdommen opstår, jo bedre er udsigterne.

Det syge ben kan blive lidt kortere end det andet - typisk 1-1,5 cm. Benlængdeforskellen kan man udbedre med op til 1 cm ved forhøjelse i eller under skoen på det korte ben. Benlængdeforskellen vil ikke give halten i sig selv.

Hos ældre børn med udbredte forandringer af ledhovedet er der en klart øget risiko for at udvikle slidgigt i voksenalderen (30 til 50 års alderen). Der er også en øget risiko for smerter og bevægeindskrænkning på et tidligt tidspunkt i ungdommen og den tidlige voksenalder.

Hos enkelte giver ledhovedets ændrede facon anledning til smerter i hoften og bevægeindskrænkning allerede, når man er færdigt udvokset. Det vil for piger sige efter 14-15 års alderen og for drenge et par år senere. Har man den slags gener, bør man få foretaget en ny undersøgelse, som også omfatter en røntgenundersøgelse. Afhængig af hofteleddets udseende kan der i visse tilfælde være behov for en større operation, som forsøger at skabe en bedre kontakt mellem ledhovedet og ledskålen ved at løsne og dreje hele hofteskålen. Den operation bliver kun udført få steder i Danmark.

Når unge vælger sportsgrene og, på længere sigt, karriere, kan det være nødvendigt at tage nogle hensyn, hvis man har haft Calvé-Perthes sygdom i barndommen. Militærtjeneste vil som regel ikke kunne lade sig gøre.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer