Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Immunterapi som behandling af kræft

 
immunforsvar immunforsvar kræft immunforsvar cancer styrke immunforsvar stærkere immunforsvar immunterapi immunterapi cancer immunterapi kræft immunterapi styrke immunterapi helbred immunterapi kemoterapi

Af Annette Aggerbeck, journalist

Ved at aktivere kroppens eget immunforsvar på forskellige målrettede måder kan man effektivt bekæmpe kræft. Immunterapi anses for at være fremtidens behandling af kræftsygdomme. Læs med, og bliv klogere på immunterapi.

Modsat hvad man måske skulle tro, handler immunterapi ved kræft ikke om at styrke kroppens eget immunforsvar ved at have en sund livsstil. Immunterapi er derimod en meget specifik og målrettet metode til behandling af kræft i lighed med kemoterapi.

Dog adskiller immunterapi sig væsentligt fra kemoterapi ved at udnytte kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftceller. Immunterapi er således en biologisk behandling, hvor kemoterapi er en behandling med cellegift.

Der forskes meget i immunterapi, som, mange mener, vil blive helt central i fremtidens behandling af kræft. Indtil nu bruger man i Danmark kun immunterapi som standardbehandling ved modermærkekræft og nyrekræft. Da det er nogle meget specialiserede behandlingsmetoder, findes de kun på kræftcentrene i Herlev, Odense og Århus.

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller en række overlæger om den seneste udvikling inden for forskellige kræftformer. LÆS HER

Det oplyser overlæge Inge Marie Svane, der er professor ved Københavns Universitet og centerleder på Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital, hvor man blandt andet forsker i denne behandlingsform. Immunterapi bruges i dag ved udbredt kræft, og man er ved at undersøge, om det også kan bruges forebyggende mod tilbagefald af kræft.

Immunterapi bruges også eksperimentelt ved andre kræftformer som brystkræft, lungekræft, tyktarmskræft, lymfeknudekræft og leukæmi.

Sådan virker immunterapi

Når der opstår en genfejl i en celle, og den ikke kan reparere fejlen eller ødelægger sig selv, begynder cellen i stedet at dele sig uhæmmet. Det er sådan, kræft opstår. Immuncellerne er ofte ikke i stand til at gå ind og dræbe kræftcellerne, fordi stoffer i kræftcellerne lammer immuncellerne, så de går i dvale.

Hvor kemoterapi afbryder de uhæmmede celledelinger, som sker, når celler får genfejl, så virker immunterapi ved at aktivere bestemte dele af immunforsvaret, så det kan slå kræftcellerne ihjel.

Man har nemlig fundet ud af, at det er særlige molekyler på kræftceller, som hæmmer lige netop de immunceller, der skal slå kræftcellerne ihjel, så immuncellerne i stedet for at gøre deres arbejde går i dvale. Der er rigtig mange forskellige molekyler, der kan være immunhæmmende og formentlig afhænger det af, hvilken kræftform der er tale om.

Ifølge Inge Marie Svane er immunterapi et stort gennembrud i behandlingen af kræft. Hendes forskning viser indtil videre, at hvor patienter med modermærkekræft i gennemsnit lever i ni måneder, efter kræften er konstateret, så kan en af de effektive nye immunterapier (T-celleterapi) betyde, at 2 ud af 10 patienter bliver helbredt.

Overlægen understreger dog, at det kun er få patienter, der er omfattet af forskningen indtil videre, da behandlingsformen endnu er så ny, men at det ser meget lovende ud. I USA viser forskning, at halvdelen af mordermærkekræftpatienterne indtil videre har gavn af immunterapien, der forventes også at have effekt på andre kræftformer.

- Indtil for syv år siden gik immunterapi kun ud på at arbejde med signalstoffer, som aktiverer immunforsvaret bredt ved en kraftig påvirkning i store doser. Man vidste som regel ikke, hvilke celler der var de vigtigste at aktivere. Men så begyndte man at tage kræftvæv ud af patienten med modermærkekræft, for at se om man kunne aktivere de af immunforsvarets T-celler, der var søgt hen i kræftvævet, ved først at fjerne dem fra kræftcellerne i laboratoriet.

Man fandt også ud af, hvilke signalstoffer der kan aktivere T-cellerne. Det betyder, at man nu kan lave milliarder af aktive T-celler fra en prøve af patientens kræftvæv, der kan angribe kræftcellerne, når man igen indfører dem i patientens krop via et drop i en blodåre.

Det var først, da man opdagede, at man skal fjerne alt det, der hæmmer T-cellerne i at virke ved at forbehandle patienten med en intensiv kemoterapi, at der for alvor skete et gennembrud i denne form for behandling, siger Inge Marie Svane.

Forskellige former for immunterapi

Der er flere måder, man ved hjælp af immunterapi kan påvirke kræftcellerne på. Man kan gøre det direkte ved hjælp af antistoffer eller indirekte gennem målrettet påvirkning af immunceller. Der findes mange behandlingsformer, og her gennemgås i korte træk kun de mest anvendte:

  • Immunregulerende antistoffer:

Når immunforsvarets T-celler skal beslutte sig for at slå kræftceller ihjel, går de i berøring med nogle andre immunceller, kaldet dendritceller, for at blive aktiveret. Det forudsætter, at der er de rigtige molekyler til stede, for at de kan blive tilstrækkelig aktiveret til at slå kræftcellerne ihjel. Interagerer cellerne derimod via de forkerte molekyler, medfører det, at T-cellen bliver hæmmet.

Ved at bruge immunregulerende antistoffer, der er målrettet mod nogle af de hæmmende molekyler, som forhindrer immuncellerne i at gøre deres arbejde med at bekæmpe kræftcellerne, kan man blokere for denne hæmning og dermed hjælpe til aktivering af T-cellerne. Antistofbehandlingen gives via drop i blodbanen.

- Brugen af immunregulerende antistoffer forudses på sigt at blive en af hovedbehandlingsformerne indenfor de fleste former for kræft. I nogle tilfælde vil den kunne erstatte kemoterapi, fordi dens effekt er mere målrettet og holdbar end kemoterapi og med færre bivirkninger.

Der vil dog stadig være risiko for bivirkninger, hvis immunreaktionerne generer tarme eller andre organer, men i langt mindre målestok. Behandlingen har langvarig effekt. Man begynder allerede nu at se tilfælde af formentlig helbredte patienter med fremskreden kræft, for eksempel modermærkekræft. Man har observeret patienter igennem syv år, og indtil videre ser det ud til at være holdbare resultater, siger Inge Marie Svane.

  • T-celleterapi:

Her udrydder man kræftceller med aktiverede immunceller. Man kan udtage T-celler fra patienten og i et laboratorium gøre cellerne aktive og få dem til at formere sig, før de sprøjtes ind i patienten. Man bruger T-celler fra svulster fra frisk kræftvæv som ovenfor beskrevet.

I USA har en særlig form for genetisk manipulerede T-celler vist overraskende gode resultater for eksempel ved leukæmi (blodkræft) hos børn, der ser ud til at overleve livstruende leukæmi.

  • Behandlende kræftvacciner:

Ved at benytte en vaccine, når kræften er opstået, forsøger man at gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og dræbe dem. Kræftcellerne indeholder nogle særlige proteiner, også kaldet kræft-antigener, som man enten udtager fra en vævsprøve eller fremstiller biokemisk og herefter indsprøjter i små mængder som vaccine, der så vækker kroppens eget immunforsvar målrettet mod kræftproteinet.

Der har indtil nu kun været få bivirkninger, som typisk er lokal irritation på det sted på kroppen, hvor injektionen er givet. Man ved dog endnu ikke så meget om eventuelle bivirkninger, da det at vaccinere for at bekæmpe eksisterende kræft er nyt, og en stor del af behandlingen foregår eksperimentelt. Indtil videre har det varieret meget, hvor stor den opnåede effekt er.

  • Immunaktiverende stoffer:

Ved at bruge immunaktiverende signalstoffer enten som indsprøjtninger eller som drop i doser, der er langt højere, end hvad kroppen normalt udsættes for, kan man påvirke immuncellerne og aktivere immunforsvaret mere bredt. Det er en behandling, som ikke kun retter sig mod kræftcellerne, men mod hele immunforsvaret.

Signalstofferne er stoffer, der fungerer som kommunikation mellem cellerne, når kroppen har behov for, at immunforsvaret aktiveres. De binder sig til kroppens andre immunceller og aktiverer immunforsvaret. Bivirkningerne spænder over lette influenzalignende symptomer til påvirkning af de indre organer, centralnervesystemet, blodcirkulationen og knoglemarven.

Hvor stærke bivirkninger, man har, afhænger af, hvor høj en dosis af signalstoffer, man har fået. Behandlingen kan udsætte forværring af sygdommen, og en mindre del af patienterne bliver helbredt.

Fakta

T-celler og kræftceller
T-celler er normale celler, der er til primært for at beskytte os mod infektioner, men som også kan anvendes til at angribe kræft. Kræftceller er unormale celler, som er opstået på baggrund af celleskader, og som kun har en skadelig virkning. I og med at de er unormale, indeholder de også unormale proteiner, hvilket gør T-cellerne i stand til at opdage og fjerne dem.
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer