Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Kan et stærkt immunforsvar forebygge kræft?

 
Kræft cancer immunforsvar cancer forebyggelse forebygge cancer kræft forebyggelse forebygge kræft cancer immunforsvar immunforsvar cancer immunforsvar kræft

Af Annette Aggerbeck, journalist

Fra forskning ved man, at der er en sammenhæng mellem immunforsvaret og kræft – medfødte defekter i immunsystemet øger for eksempel risikoen for at få visse former for kræft. Denne artikel ser på, hvilken rolle vores immunforsvar spiller for udviklingen af kræft, og om vi selv kan gøre noget for at undgå kræftsygdomme.

Inden for de seneste 10 år har forskerne afdækket stadig nye sammenhænge mellem vores immunforsvar og kræft. Denne viden har man brugt til at udvikle forskellige former for immunterapi, der effektivt bekæmper kræftcellerne.

Vi er fra naturens side designet til at bekæmpe bakterier og vira med vores immunforsvar, og selvom immunforsvaret ikke er lavet specielt til at fjerne kræft, så er det de samme principper som ved bekæmpelse af bakterier og vira, der gør sig gældende. Men det vender vi tilbage til, for det er vigtigt at vide, hvordan kræft opstår for at kunne forstå sammenhængen mellem immunforsvaret og kræft.

Hvad er kræft?

Vores krop udgøres af celler – eller rettere 50 billioner celler, der har hver deres specifikke rolle, alt afhængigt af om de er hjerneceller, hårceller, hudceller eller muskelceller osv. Cellerne lytter til kroppens signaler, og når en celle dør, udskiftes den med en ny, som dannes ved, at den eksisterende celle deler sig.

Denne proces sker døgnet rundt, og undertiden opstår der genfejl i cellerne. Når der sker en fejl i en celle, er cellen programmeret til først at prøve at reparere sig selv, og hvis det ikke er muligt, så ødelægger den sig selv.

Kræft opstår ved, at der sker en genetisk fejl i cellen, og den derfor ikke kan få repareret eller ødelagt sig selv. Cellen bliver i stedet ved med at dele sig uhæmmet, og der bliver stadig flere kræftceller, der til sidst kan blive til en svulst eller transportere sig rundt i kroppen og sætte sig andre steder.

Inge Marie Svane er overlæge og professor ved Københavns Universitet samt leder af Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital. Ifølge Inge Marie Svane findes der flere end hundrede forskellige former for kræftsygdomme, når alle undertyper tælles med. Det er dog meget sjældent, at man har flere kræftformer samtidig, selvom hun ofte møder patienter, der tror, at dette er tilfældet.

- Det er en udbredt misforståelse at tro, at man for eksempel har både tarm- og leverkræft. Kræft spredes gennem blodet og lymferne, og ofte vil eksempelvis tyktarmskræft sprede sig til leveren, idet leveren renser blodet. Men det er stadig tyktarmskræft, man har. Og det er vigtig viden, da de forskellige former for kræft behandles forskelligt. Man giver således kræften navn efter det sted i kroppen, hvor den er opstået – også selvom den har spredt sig til andre steder i kroppen, siger Inge Marie Svane.

Immunforsvarets rolle

Fra naturens side er vi indrettet sådan, at kroppen døgnet rundt danner proteiner ud fra de koder, generne bærer, og immunforsvaret lærer, at det er præcis de proteiner, der må være til stede i kroppen. Hvis der for eksempel trænger vira ind i kroppen, opfatter immunforsvaret, at der er noget fremmed protein, som ikke skal være i kroppen, og så slår immunforsvaret de inficerede celler ihjel, sådan at skadelige vira forsvinder. Det er den samme mekanisme, der gør sig gældende ved kræft. Når der opstår en genfejl, sker der også en fejl i de proteiner, der laves i cellerne, og det er nok til, at immunforsvaret kan se det og slå cellen ihjel. Det er immunforsvarets T-celler, der gør arbejdet med at finde og dræbe de celler, som er unormale.

Man ved, at sjældne tilstande som medfødte defekter i immunforsvaret giver en lettere øget risiko for visse former for kræft, og at det samme gælder organtransplanterede, der får immunhæmmende medicin for at undgå, at det nye organ skal blive frastødt af kroppen.

- I dag ved man, at hele immunforsvaret påvirkes af selv en mindre kræftsygdom. Når det er sagt, er det ikke sådan, at kræftramte har et generelt dårligere immunforsvar end raske, fordi det her kun handler om den specifikke del af immunforsvaret, der går ind og skal dræbe de celler, der er muteret til kræftceller.

At der sker et samspil mellem immunforsvaret og kræftcellerne betyder ifølge Inge Marie Svane altså ikke, at kræft kun opstår, hvis immunforsvaret er svækket. Kræft kan udvikle sig også hos mennesker med et velfungerende immunsystem, idet der er mange andre faktorer, der er afgørende for, at man får kræft – for eksempel arvelige faktorer eller udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og fysiske påvirkninger. Man har endnu langt fra afdækket alle de faktorer, der spiller en rolle.

Man kan ikke sige noget om, hvor nedsat immunforsvaret skal være, for at det har en betydning i forhold til at udvikle kræft. Men kan man selv gøre noget for at forebygge kræft, når det gælder vores immunforsvar?

Hvordan kan man selv forebygge kræft?

Inge Marie Svane mener på baggrund af forskning, at vi selv kan gøre noget for at undgå kræft – også selvom der er mange andre ting end et velfungerende immunforsvar, der har betydning for, om vi får kræft, og som vi ikke kender til.

- Vi ved, at bestemte kemiske stoffer skader cellerne og øger risikoen for genfejl og dermed kræft. Det gælder for eksempel stoffer i tobak og alkohol. Vi ved, at det, som betyder allermest, når det gælder udviklingen af kræft, er livsstil.

Så mit råd er at følge de officielle anbefalinger om at holde sig i god fysisk form, spise sundt og varieret – og så skal man undgå at indtage kemikalier, som er kendt for at øge risikoen for kræft, det vil sige lade være med at ryge og drikke for meget alkohol, siger Inge Marie Svane.

Ifølge overlægen svækker normale infektionssygdomme ikke immunforsvaret på en måde, der øger risikoen for kræft, modsat af hvad man måske skulle tro.

- At have en infektion engang imellem er ikke så skidt for immunforsvaret, som man måske skulle tro – tværtimod. En infektion kan booste immunforsvaret, der kan gå hen og blive sløvt, hvis man aldrig fejler noget. Forskere har for eksempel undersøgt sammenhængen mellem febersygdom i barndommen og kræft som voksen, og fundet ud af, at det ikke er en ulempe at have haft infektioner som barn, siger Inge Marie Svane.

Fakta

Vores immunforsvar ...
... er kroppens eget forsvar mod bakterier og virus. Det består af millioner af forskellige hvide blodlegemer, der hver især har sin funktion. Når en fremmed mikroorganisme, for eksempel en virus, trænger ind i kroppen, vil de hvide blodlegemer angribe og forsøge at dræbe de celler, der indeholder virus. Immunforsvaret er medfødt og har tilpasset sig, så det, næste gang det udsættes for den samme type virus, kan genkende den og har opbygget antistoffer mod netop dennee virus, så den hurtigt kan dræbe den.

Læs mere om CANCER og FOREBYGGELSE

  • Sådan tjekker du for brystkræft

  • For og imod screening for brystkræft

  • Immunterapi som behandling mod kræft

  • Flere vil gentestes for kræftrisiko
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer