Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Dødsfald - hvordan skal børnene inddrages?

 
børn død sorg sygdom angst skyldfølelse begravelse minder

Når der sker et dødsfald i familien, vil børn på den ene eller anden måde altid blive inddraget, alene af den grund at de voksne vil være berørt af det.

For særligt små børn vil det dog være svært at forstå et spørgsmål, der på samme tid er både så konkret og så svært at forstå rækkevidden af. Hvordan og hvor meget et barn skal inddrages, når der sker et dødsfald i familien afhænger således af barnets alder og udviklingsniveau.

Når det drejer sig om børn under tre år, kan det være en god ide at give dem så konkret og kort en besked om det som muligt, og så afvente, om børnene selv spørger om noget. Selv om der er individuelle forskelle, er svært for børn i denne alder at forstå et sådant spørgsmål, og forklarer man for meget, kan det rejser flere spørgsmål end det løser for barnet. Man behøver ikke tage barnet med til begravelsen.

Børn mellem tre og fem år er også individuelt forskellige. Hvis den der dør er tæt på barnet, gælder det samme som for børn under tre år. Tal kort og konkret med barnet om det og vær opmærksom på, hvornår barnet ønsker at vide noget. Det er også vigtigt at lytte grundigt til, hvad barnet spørger om, og svare kort på kun dette.

For småbørn er det svært at forstå rækkevidden af det at dø, og inddrager man barnet i mere end det er i stand til at forstå, kan det skabe uro, angst og bekymring hos barnet.

Nogle børn i denne alder kan klare at komme med til begravelsen, for andre kan det være bedre at lade være. Man kan vurdere dette ud fra, hvor optaget barnet er af det passerede og hvor tæt knyttet barnet har været til den afdøde.

Omkring seksårsalderen begynder børn at opdage livets store eksistentielle spørgsmål, bl.a. døden. Det skyldes, at barnet udviklingsmæssigt bliver bedre til at forstå mere komplekse forhold i omverdenen. Fra dette tidspunkt vil det være naturligt at tale med børn om livet og døden, fordi barnet dels selv begynder at spørge og ønske svar, og dels fordi barnet nu bedre forstår det. Her begynder man så også at tale med barnet om døden, inden det måske bliver aktuelt.

Hvad skal børnene vide?

Det er oftest først, når der sker et dødsfald i familien, at man begynder at tænke på, hvordan man skal informere og inddrage børnene i den del af livet.

Tidligere, da mennesker blev født og døde i hjemmet, var det ikke noget problem. Dengang var døden en naturlig del af det daglige liv, som børnene deltog i ligesom alle andre.

I dag er det derimod nødvendigt som forældre at være opmærksom på, at det element af livet ikke kommer ind i børnenes verdensbillede af sig selv. Som forældre bør man gøre en indsats for det, da det gør sorg og død meget lettere for barnet at håndtere, hvis det på forhånd ved noget om det.

Hvorfor er det godt at forberede sit barn?

For mange mennesker vil det være den første reaktion, at man skal beskytte sit barn ved ikke at tale om sorgen eller døden. Det er også en god ide, når det drejer sig om små børn, men fra slutningen af børnehavealderen vil barnet blive opmærksom på disse emner, og jo bedre forberedt det er, jo bedre kan det forholde sig til det der foregår.

Det kan også tænkes, at når sorgen eller døden kommer, er du måske ikke selv i stand til at tale med dit barn om det, da du selv kan være så påvirket af begivenheden, at du ikke magter også at forholde dig til og informere barnet. En naturlig forberedelse hjælper derfor alle i familien, den dag da det er alvor.

Hvordan taler du med dit barn om døden?

Tommelfingerreglen er at være opmærksom på, hvad dit barn er optaget af og spørger om. Dernæst at svare så enkelt og konkret som muligt. Ved at forberede dit barn, mens der ikke er konkrete følelser der blokerer, lærer du dit barn at døden er en del af livet.

Børn skal ikke beskyttes, men have kompetent vejledning og fyldestgørende svar på det, de spørger om. Når barnet spørger, kan man benytte lejligheden til at tale om blomster, der visner og dør, eller, hvis I har et kæledyr der dør, er det en god indgangsvinkel.

Der findes mange gode børnebøger, der omhandler døden og sorgen, så du kan spørge på biblioteket og få en bogliste. At læse bøger sammen, og bagefter tale om de tanker de vækker, er en rigtig god vej til at åbne for en naturlig snak med barnet.

Børn har ingen hæmninger og spørger meget direkte. De taler måske ikke så meget om følelserne som om det rent konkrete. De spørger måske om, hvordan en kiste ser ud indvendigt, og om det ikke er uhyggeligt eller ensomt at ligge nede i jorden, om der er mørkt og koldt og så videre. Disse spørgsmål må du være forberedt på. Hvis du bliver forskrækket eller bange selv, mærker barnet det straks og holder op med at spørge. Barnet ser på dig, om du tillader alle slags spørgsmål, og hvordan du reagerer.

Husk på, at børn ikke sætter sig ned og taler i timevis om et emne. De kommer løbende og spørger om nogle af livets sværeste ting, og så har du lidt tid, mens de koncentrerer sig om dét. To minutter efter vil de ud at lege. Det er vigtigt at gribe øjeblikket, og tale om det, så længe de har opmærksomheden ved det. Det er naturligt, at de hurtigt skifter emne, for så senere at vende tilbage til det igen.

Når du taler med et barn, om nogen der er død, er det meget vigtigt, at du bruger det konkrete ord død. Børn forstår ikke omskrivninger, og der er børn, der i årevis har ventet på deres bedsteforældre, fordi de havde fået at vide at vedkommende ' var gået bort', 'havde fået fred' eller 'var sovet ind'.

Hvis du selv er i sorg, så lad barnet se din sorg, og opleve at du virkelig er ked af det. Hvis du prøver at skjule sorgen, får barnet den opfattelse at sorgen er en forbudt følelse.

Skal dit barn være med til begravelse?

En begravelse er en ceremoni der hjælper alle til at acceptere døden. Hvis barnet skal med til begravelsen, er det en god ide at forberede barnet.

Fortæl det nøjagtigt, hvad der skal foregå og hvorfor. Det er en god idé at forberede barnet på, at nogle af begravelsesgæsterne nok græder og er ulykkelige.

Hvis du selv er i så megen sorg, at du ikke kan tale med og forberede barnet, så få en anden til at gøre det. Få hjælp, hvis du ikke selv kan.

At deltage i begravelsen bør være et tilbud og ikke en tvang. Hvis barnet ikke er parat eller måske endog siger nej, er det en god ide at acceptere dette.

Skal du altid være ærlig når barnet stiller spørgsmål om døden?

De grundliggende spørgsmål om livet og døden kræver et ærligt svar. Lyt godt efter, hvad det faktisk er, barnet spørger om, og svar på det.

Hvis barnet spørger, om det selv skal dø, kan du for eksempel svare, at det skal alle, men ikke førend om lang, lang tid. Hvis barnet spørger, om du eller det andet forældre skal dø, kan du svare, at alle mennesker skal dø engang, men at det først sker om lang, lang tid.

Du kan måske tilføje: ”Man ved ikke hvornår, men jeg planlægger at blive 100 år.” Endelig kan barnet også spørge om noget, du ikke har et svar på. Det er ærligt og helt i orden at sige, at man ikke ved det.

Er det godt for barnet at mindes?

Det er godt for alle mennesker at mindes. Ved at mindes en person, holdes vedkommende levende. Det kan være en god idé at lave et fotoalbum, som barnet kan tage frem, når det har lyst eller behov for det.

For at barnet kan holde fast i de sjove og gode minder, det har om personen, er det vigtigt, at du hjælper barnet med at sige "kan du huske?" eller "sådan ville han altid have det" eller "det her var hendes yndlingsmad". Så ved barnet, at det er tilladt at mindes.

Hvordan gør vi, når kæledyret dør?

Det er bedst for barnet at få lov til at sige ordentligt farvel til sit kæledyr, inden det begraves. Det er en god proces for barnet at få lov til at lave et lille ritual, hvor dyret begraves, evt. kan I fremsige en bøn eller synge en salme, og I kan plante blomster.

Tal med barnet om døden, tillad det at sørge over det døde dyr, eventelt kan I lave et fotoalbum med billeder af kæledyret, og tillad barnet at tale om dyret.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer