Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

For og imod screening for brystkræft

 
screening kræft brystkræft cancer kvinde mammografi undersøgelse forebyggende forebyggelse forstadie knude svulst brystscreening

Når en kvinde fylder 50 år indtræder hun automatisk i screeningsprogrammet for brystkræft. Hun bliver tilbudt en forebyggende undersøgelse – en mammografi – hvert andet år, indtil hun fylder 69. Det kan være overvældende at tage stilling til. På den ene side vil man gerne have opdaget en eventuel brystkræft så tidligt som muligt, på den anden side er der risiko for overbehandling, fordi lægerne ikke med sikkerhed kan sige, om et forstadie vil udvikle sig til kræft. Eksperterne er ikke enige om, hvorvidt fordelene er større end ulemperne.

Langt de fleste af de kvinder, der får tilbudt en mammografi , siger ja. På landsplan gælder det 81 procent, men der er store forskelle i deltagelsen fra region til region. I Region Syddanmark er antallet således næsten 92 procent, mens det kun er 72 procent, der siger ja i Region Hovedstaden. Tallene er opgjort af Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening.

Eksperterne er ikke enige om, hvorvidt det en god idé at tilbyde screening til alle kvinder mellem 50 og 69 år. Programmet anbefales af Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og mange kræftlæger. Men det har også sine modstandere. Blandt de mest aktive på nej-fronten er forskere fra Nordisk Cochrane Center, der er et uafhængigt forsknings- og informationscenter, som beskæftiger sig med gavnlige og skadelige virkninger af behandlinger og forebyggelse i sundhedsvæsenet.

Forskerne herfra mener, at vi bruger alt for mange penge på at screene kvinderne i forhold til de gavnlige effekter. De hæfter sig især ved, at der sker en overbehandling, fordi man ikke kan udpege de forstadier til brystkræft , der med sikkerhed vil udvikle sig. Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod operation. Mange kvinder bliver derfor gjort til kræftpatienter uden grund. Forskerne kritiserer også den information, Sundhedsstyrelsen giver den kvinde, der skal tage stilling til, om hun vil takke ja til mammografi eller ej.

Den lægger alt for stor vægt på de positive resultater af screeningsprogrammet og alt for lidt på de negative sider, mener forskerne. Tilhængerne af screeningsprogrammet er ikke uenige i, at der sker en vis overbehandling. Men de lægger større vægt på de kvinder, der reddes fra at dø af brystkræft, fordi deres kræft opdages tidligt.

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Ann Knoop om den seneste udvikling inden for brystkræft. LÆS HER

Ingen enkle svar

Den største uenighed går altså på, hvad man især skal lægge vægt på – de positive eller de negative effekter af at undersøge kvinderne forebyggende.

- Der er ikke noget korrekt videnskabeligt svar på, hvordan man opvejer skadevirkninger mod fordele. Det er en afvejning af værdier. Hvad man lægger mest vægt på – en lille reduktion i forhold til at dø af brystkræft eller den øgede risiko for at blive brystkræftpatient unødigt. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at 10 kvinder får en unødvendig brystkræftdiagnose for hver ene, der undgår at dø af brystkræft, siger læge, dr. med Karsten Juhl Jørgensen fra Nordisk Cochrane Center.

Karsten Juhl Jørgensen sætter et kraftigt spørgsmålstegn ved det rimelige i at bruge så mange penge, som screeningsprogrammet koster. Ikke mindst i lyset af, at behandlingsmulighederne er blevet meget bedre de senere år.

Men mest af alt kritiserer forskeren fra Nordisk Cochrane Center, at Sundhedsstyrelsens information til kvinderne efter hans mening slet ikke lægger nok vægt på risikoen for, at mange kvinder får en kræftdiagnose unødigt.

- Man skal ikke forholde kvinderne sandheden, at der er en betydelig risiko for overbehandling. Det har alvorlige konsekvenser for de kvinder, der får en kræftdiagnose, og vi mener altså ikke, at det offentlige sundhedsvæsen skal give kvinder en kræftdiagnose, de ikke burde have haft, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Reddede liv tæller mest

Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse har den klare holdning, at de reddede liv skal tælle stærkest. Brystscreeningsprogrammet har altså hendes stærke støtte, og hun mener også, at den information, kvinderne får, er god nok.

Hun lægger vægt på, at screeningsprogrammet giver mulighed for at opdage brystkræft meget tidligt med det resultat, at færre dør af sygdommen, og at behandlingen bliver mildere, jo tidligere kræften opdages. Hun peger især på muligheden for en brystbevarende operation og mindre risiko for, kvinden skal igennem en efterbehandling i form af stråler og kemoterapi.

Iben Holten afviser ikke, at der sker overbehandling. Men for hende, for Kræftens Bekæmpelse, for Sundhedsstyrelsen og for et meget stort antal kræftlæger vægter det altså mest, at regelmæssige screeninger både redder liv og betyder skånsommere behandlinger.

- Jeg har ingen betænkeligheder i forhold til screening for brystkræft. Og jeg mener også, at kvinderne informeres tilstrækkeligt. Danske kvinder er udmærket i stand til at træffe en beslutning om, hvorvidt de vil deltage eller ej på baggrund af de oplysninger, der er til stede, siger Iben Holten.

Sådan foregår en mammografi

Fakta er, at kvinderne møder op til de regelmæssige mammografier. Men hvad er det så, de siger ja til? Sundhedsstyrelsen forklarer det sådan:

Kort sagt er en mammografi en røntgenundersøgelse af brystet, men den foregår lidt anderledes end de fleste andre røntgenundersøgelser.

For at kunne se detaljer og små forandringer er det nemlig nødvendigt sprede kirtelvævet. Derfor trykkes brystet fladt mellem to plader, mens det fotograferes. Det er der nogle, der oplever som ubehageligt, men det varer kun et øjeblik.

Mammografien kan afsløre så små knuder, at de ikke kan mærkes udefra. De opdages altså ikke, selvom kvinden selv eller hendes læge føler brystet igennem.

Man får svar på mammografien pr. brev. På landsplan får 84,5 procent svar inden for 10 dage, og stort set alle kvinder har modtaget svar inden for en måned.

Hvis mammografien viser noget unormalt genindkaldes kvinden til en klinisk mammografi, som er en udvidet røntgenundersøgelse, hvor brystet fotograferes fra flere vinkler. Desuden vil lægen undersøge brystet. Der kan også blive tale om at undersøge brystet med ultralyd. På landsplan genindkaldes 2,6 procent af de kvinder, der har fået foretaget en mammografi ifølge årsrapporten for 2012 fra Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening.

Hvis man finder en knude eller en forandring, tages en biopsi, det vil sige en vævsprøve. Det sker med en tynd nål, hvor lægen tager væv ud af knuden med henblik på en nærmere undersøgelse. Er man stadig i tvivl om, hvorvidt knuden er god- eller ondartet, fjerner man knuden, der så kan undersøges nærmere. Det sker som oftest ved en mindre operation i lokalbedøvelse.

Indkaldelse til mammografi sker pr. brev - og der er bestilt tid. Kvinden skal altså aktivt framelde sig, hvis ikke hun ønsker at deltage. Netop den procedure kritiseres af modstanderne af screeningsprogrammet, der mener, at det lægger et unødigt stort pres på kvinden, at hun får brev om, at hun skal møde til mammografi på et bestemt sted på et bestemt klokkeslæt.

Den kritik forstår Iben Holten ikke. Tværtimod synes hun, at det er en god service overfor kvinderne, at de ikke skal ulejlige sig med at bestille tid.

Fordele og ulemper

Både tilhængere og modstandere af screeningsprogrammet er enige om, at der er både fordele og ulemper ved at deltage. Og kvinder modtager da også en folder samtidig med indkaldelsen, der fortæller om begge dele. Den skal revideres i løbet af året, og Sundhedsstyrelsen har holdt møde med både modstandere og tilhængere af programmet med henblik på at diskutere, om informationerne om ulemperne skal tydeliggøres.

Men foreløbig får kvinderne dette at vide:

Fordele:

  • Bedre overlevelse

  • Tidlig opsporing

  • Skånsom behandling

  • Mindre efterbehandling

    Ulemper:

  • Overbehandling: Man kan ikke udpege de forstadier til brystkræft, der med sikkerhed vil udvikle sig. Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft, selv om man undlod operation. Der er endnu usikkerhed om, hvor ofte der sker overbehandling.

  • Falsk alarm: Hvis røntgenbilledet viser nogle forandringer, bliver kvinden indkaldt til en ny undersøgelse. I en del tilfælde viser det sig, at forandringerne er godartede – og at det altså var falsk alarm.

  • Falsk tryghed fordi ikke alle kræftknuder kan opdages på et røntgenbillede.

  • Uroen mens man venter på svar.

Fakta

Så gammelt er screeningsprogrammet:

Det danske screeningsprogram for brystkræft indebærer, at alle kvinder mellem 50 og 69 tilbydes en røntgenundersøgelse af brysterne hvert andet år. Programmet blev vedtaget af Folketinget helt tilbage i 1999, men blandt andet på grund af mangel på det rigtige sundhedsfaglige personale, blev fristen for at regionerne iværksatte programmet sat til udgangen af 2007. Det landsdækkende program er altså kun lidt over fem år gammelt.

Mammografi i tal:

Blandt de kvinder, der inviteres til brystkræftscreening, sker der et fald i dødeligheden af brystkræft på 25 procent. Blandt kvinder, der faktisk deltager i screeningen, er faldet i dødeligheden 37 procent. Eller sagt på en anden måde: Af tre kvinder, der dør af brystkræft, vil en kunne reddes ved at deltage i mammografiscreening.

Man kan regne med følgende resultat, når 1000 kvinder i alderen 50-69 år deltager i én mammografi screening:

  • 970-990 af kvinderne vil få at vide, at undersøgelsen var normal

  • 10-30 kvinder vil blive genindkaldt til nye undersøgelser

  • 6-12 kvinder vil vise sig at have brystkræft, heraf vil 1 have forstadiertil brystkræft.

    Kilde: Sundhedsstyrelsen

    Hyppigste kræftform hos kvinder

Brystkræft er den kræftform, kvinder rammes mest af. Der kommer cirka 4.700 nye tilfælde per år, og omkring 1.200 kvinder dør årligt af sygdommen. Ved udgangen af 2010 levede cirka 54.500 kvinder med diagnosen. Tallet dækker over de kvinder, der er i behandling eller går til kontrol og personer, der har levet så længe med diagnosen, at de må betragtes som raske.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Færre kvinder i Danmark og England overlever brystkræft end kvinder i Australien, Canada, Norge og Sverige. Det viser ny-publicerede data på næsten 258.000 kvinder med brystkræft. For det enkelte sygdomsstadie er den danske overlevelse på niveau med overlevelsen i de andre lande. Men ser man på sygdomsstadiet blandt kvinderne, havde kun 30 procent af de danske kvinder sygdommen i stadie I, da de fik diagnosen. For kvinderne i de andre lande var tallet mellem 42 og 45 procent.

- Den dårlige danske stadieinddeling og dermed overlevelse af sygdommen hænger i stort omfang sammen med, at 80 procent af de danske kvinder i alderen 50 til 69 år i undersøgelsesperioden 2004-2007 ikke fik tilbud om organiseret mammografiscreening, hvilket alle kvinder i den aldersgruppe fik i de øvrige deltagende lande, siger seniorstatistiker Gerda Engholm fra Kræftens Bekæmpelse.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Et uafhængigt britisk ekspertpanel offentliggjorde i efteråret 2012 en rapport om screening for brystkræft. Herhjemme tager både modstandere og tilhængere af screeningsprogammet rapporten til indtægt for deres holdning. Nordisk Cochrane Center hæfter sig ved, at rapporten bekræfter en betydelig overbehandling, men Sundhedsstyrelsen hæfter sig ved, at rapporten konkluderer, at screeningen redder liv.

Panelet skønner, at man ved at invitere 10.000 kvinder i alderen 50-70 år vil finde 681 kræftsvulster. Heraf vil 129 være overdiagnostik – kvinderne ville altså ikke bliver syge af deres kræftsvulst. Rapporten konkluderer samtidigt, at der gennemsnitligt forebygges ét dødsfald af brystkræft, hver gang man screener 180 kvinder. Rapporten skønner, at kun godt 1 procent af de screenede kvinder vil opleve overdiagnostik, og panelet konkluderer efter en afvejning af mulige gavnlige og skadelige virkninger, at det britiske mammografiscreeningsprogram gør mere gavn end skade, og at programmet bør fortsætte.

Rapportens oplysninger om overbehandling vil indgå, når Sundhedsstyrelsen reviderer sit informationsmateriale om brystkræftscreening. Det nuværende materiale er fra 2008.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs mere om BRYSTKRÆFT

  • Selvundesøgelse af brystet

  • Ti hyppige spørgsmål om brystkræft

  • Godartede knuder i brysterne

  • Behandling af brystkræft

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM KRÆFT
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer