Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Større bryster – sådan foregår det

 
bryst bryster plastik plastikkirurg plastikkirurgi brystimplantat saltvand silikone brystforstørrelse brystforstørrende operation implantat

Hvis du vil have større bryster af rent kosmetiske grunde, skal du selv betale. Det offentlige betaler ikke, og der er heller ikke mange klagemuligheder, hvis resultatet ikke lever op til dine forventninger. Her kan du blive klogere på operationen.

Brystforstørrelse er en af de mest populære kosmetiske operationer. Man anslår, at omkring 30.000 danske kvinder har silikone i brysterne. Tallet er et skøn, for der findes ikke officielle tal. De private hospitaler har nemlig ikke pligt til at oplyse, hvor mange operationer, de udfører.

Silikone eller saltvand

Der findes to hovedtyper af brystimplantater: Saltvand og silikone. Ved stort set alle de brystforstørrende operationer, der gennemføres, bruges silikone. Saltvand bruges hovedsageligt i forbindelse med rekonstruktion af et bryst , der er fjernet på grund af kræft . Her får kvinden opereret en såkaldt vævsexpander ind. Den er opbygget som en ballon, som kan påfyldes saltvand og efter et stykke tid fjernes expanderen og udskiftes med et implantat af silikone.

I princippet kunne man godt undlade at skifte til silikone. Men der er ulemper ved saltvandet. Hvor silikonen imiterer det naturlige bryst ret præcist, giver saltvand en anden konsistens. Desuden kan der være en vis kulde/varme-påvirkning, og hvis der går hul på den membran, der holder vandet på plads, så forsvinder vandet meget hurtigt og optages i kroppen. Kvinden skal altså gennem en ny operation.

Det fortæller overlæge, ph.d. Jens Ahm Sørensen, Plastikkirurgisk Afdeling på Odense Universitets Hospital.

Hvordan lægger lægen snittet?

Implantaterne kan enten lægges over eller under brystmusklen.

Hvis brystet i forvejen hænger, kan det være en fordel at lægge implantaterne over brystmusklen, så det ikke kommer til at sidde for højt i forhold til det naturlige brystvæv. Hvis man er meget tynd og har et meget lille bryst, lægger man oftest implantatet under brystmusklen, fordi brystet så kommer til at se mere naturligt ud.

Valget om over eller under afgøres ofte af, hvad kirurgen fortrækker, men det handler også om, hvordan kvinden ser ud, fortæller Jens Ahm Sørensen.

Kirurgen kan vælge at lægge snittet i armhulen, omkring brystvorten eller under brystet. I Danmark er det mest almindelige, at snittet lægges under brystet.

- Det giver den bedste adgang, når implantatet skal sættes ind, og arret er godt gemt her, sige Jens Ahm Sørensen.

Der er fordele og ulemper ved alle tre adgangsveje. Et snit om brystvorten eller i armhulen er mindre synligt end et i folden under brystet, men lægger man snittet om brystvorten kan arret blive blegere end brystvorten, og så vil det blive meget synligt. Den placering kan desuden gøre det svært eller umuligt at amme senere, fordi man risikerer at skade mælkegangene. Et snit i armhulen er stort set usynligt, men det er sværere at placere implantatet korrekt, ligesom der er større risiko for at beskadige vigtige nervebaner.

Hvilke risici er der forbundet med operationen?

Som ved alle operationer kan der også opstå komplikationer i forbindelse med en brystforstørrende operation. De mest almindelige er ifølge Jens Ahm Sørensen, at der opstår blødninger, infektion eller at følsomheden omkring arret mindskes. Desuden kan man miste følsomheden i brystvorten.

- Det sker faktisk ret ofte, siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er den hyppigste senfølge, at der opstår kapseldannelse eller kapselstramning, der giver forskellige grader af fasthed af og ubehag.

Rundt om alle implantater danner kroppen naturligt en bindevævshinde. Hos nogle trækker bindevævshinden sig kraftigt sammen, og brystet bliver mere rundt og fast. Den fortykkede bindevævshinde kan med tiden skrumpe, så brystet ændrer form. Det kan blive kugleformet og hårdt, og det kan give ømhed og smerter.

De fleste kapseldannelser viser sig inden for det første år efter indsættelse af implantat, men kan også opstå senere. Kapseldannelsen kan blive så smertefuld eller kosmetisk generende, at man opererer for det. Ved operationen tages implantatet ud, arvævskapslen fjernes eller løsnes, og et nyt implantat kan sættes ind, eller det gamle kan genbruges.

Implantaterne skal være CE-mærkede

I Danmark må lægerne kun bruge CE-mærkede brystimplantater. Det vil sige, at de skal opfylde en række krav til blandt andet fremstilling og holdbarhed. Der findes en række forskellige CE-mærkede implantater, som har forskelligt fyldmateriale, konsistens, overflade og facon.

Der findes runde eller dråbeformede implantater, der også kan være forskellige, hvad angår hvor sej silokonen er. De dråbeformede er generelt set med en ret sejtflydende silokone, som gør formen stabil, men til gengæld er de noget fastere i konsistensen og giver et lidt større operationsar end de runde.

Begge typer er omkranset af en membran, der bremser udsivningen af silokone, så der kun kan flyde meget små mængder ud i det omgivende væv, hvis implantatet går i stykker. Den nyeste generation af silikoneimplantater indeholder silikonegele, der er så sej, at der ikke flyder silikone ud, selvom implantatets membran går i stykker.

Holder ikke evigt

Det er diskuteret til hudløshed, om silokoneimplantater er farlige på lang sigt. Men for det første er der offentlig kontrol med, hvad danske læger bruger og for det andet, er det med Jens Ahm Andersens ord, ”et af de produkter, der er mest undersøgt”.

Og producenterne tror i hvert fald så meget på deres implantater, at mange giver livsvarig garanti på dem.

Alligevel anbefaler man over hele verden, at silikoneimplantaterne udskiftes efter en årrække. I Danmark er anbefalingen efter 12-15 år.

- Vi ved ikke, om det er nødvendigt. Men ét er sikkert: De holder ikke evigt. Typisk er implantaterne ikke gået i stykker, når man fjerner dem. Men man kan jo også køre i en 30 år gammel bil, men den er næppe så god, som da den var ny. Og personligt ville jeg få dem skiftet, efter 12-15 år, siger Jens Ahm Sørensen.

Han fortæller i øvrigt, at han har fjernet implantater, hvor membranen var intakt, men hvor indholdet var helt opløst, og hvor kvinden ikke havde opdaget, der var noget galt. Der behøver altså ikke komme komplikationer, fordi der sker noget med silikonen.

Ifølge Jens Ahm Sørensen skal kvinden ikke gøre noget specielt, når implantatet er sat i. Måske bruge en sports-BH, eller hvis implantatet er placeret under musklen, anbefaler mange, at kvinden bruger en såkaldt bryststrop (også kaldet mammastrop), der forhindrer, at brystet bevæger sig op over brystmusklen. Mammastroppen er et elastikbånd, der lægges rundt om kroppen og brystet og dermed holder implantatet på plads.

Svært at få medhold i klage

Hvis man er utilfreds med resultatet af en brystforstørrende operation, kan man som ved alle andre klager i forhold til sundhedsvæsenet klage til Patientombuddet . Der er dog ikke de store chancer for at få medhold, hvis klagen alene går på, at resultatet ikke blev, som kvinden forventede.

Hvis det centrale i klagen er, at resultatet ikke lever op til forventningerne, giver det ikke i sig selv ret til erstatning, hvis lægen har levet op til den faglige standard.

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få anerkendt en skade, at det samlede krav på godtgørelse og erstatning skal ligge over minimumsgrænsen på 10.000 kr. Og en del komplikationer ved kosmetiske operationer opfylder ikke den betingelse, fordi komplikationen ikke har medført en væsentlig forlænget sygeperiode, et mén på 5 procent, tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab.

Hvis man fortryder

Der er ingen problemer med at få fjernet implantaterne igen, hvis man fortryder en brystforstørrede operation. Men om ens bryster så kommer til at ligne dem, man havde før, er en helt anden sag. Det afhænger en hel del af, hvor lang tid der går fra forstørrelsen, til man får dem fjernet.

Bryster ændrer sig med tiden hos alle – også hos brystopererede. Så de spændstige 25-årige bryster, kvinden husker, ser ikke sådan ud 15 år efter.

Ingen hjælp i det offentlige

Den kvinde, der ønsker større bryster, må som absolut hovedregel selv betale for operationen på en privatklinik eller – hospital. Det offentlige sundhedsvæsen hverken laver eller betaler brystforstørrelse. Der kan dog være undtagelser fra den regel. Hvis en kvinde har fået fjernet begge bryster, vil man da diskutere det med hende, hvis hun ønsker dem større end før, siger Jens Ahm Sørensen, men understreger, at det skal være inden for rimelighedens grænser. De nye bryster skal passe til patienten.

Det forholder sig anderledes med brystformindskende operationer.

Kvinder, der har psykiske eller fysiske problemer på grund af store og tunge bryster kan få dem opereret mindre i det offentlige sygehusvæsen. De fysiske problemer kan handle om, at brysterne begrænser normal fysisk aktivitet og giver smerter i skuldre, nakke og ryg.

Fakta

Ud af 207 brystforstørrende operationer foretaget på offentlige hospiter i 2011 var de 111 cancerrelaterede, mens 72 relaterede sig til medfødte misdannelser eller sygdomme i brystet. De sidste 24 handlede blandt andet om ekstrem fedme og komplikation i forbindelse med en brystprotese. Der blev ikke foretaget operationer af rent kosmetiske årsager. Kilde: Sundhedsstyrelsen
Mange producenter af silikone-implantater giver livsvarig garanti. Garantien omfatter som hovedregel kun prisen på selve implantatet, og det udgør kun omkring 10 procent af prisen for en brystforstørrende operation. Kilde: Overlæge Jens Ahm Sørensen, Odense Universitets Hospital.
-----
PIP-implantater
-----
I 2012 kom det frem, at de såkaldte PIP-implantater fra en fransk producent, lækkede hurtigere end andre, og at silikonen muligvis var kræftfremkaldende. Det fik blandt andet de svenske myndigheder til at anbefale, at PIP-implantaterne blev fjernet på det offentliges regning. Den danske Sundhedsstyrelse følger ikke svenskerne i det spørgsmål. Sundhedsstyrelsen læner sig op af en undersøgelse, som en ekspertgruppe under de engelske sundhedsmyndigheder (The National Health Service, NHS) har gennemført. Undersøgelserne af PIP-silikonegelen har ikke vist noget, der kan forårsage en langsigtet sundhedsmæssig trussel. Implantaterne indeholder ingen farlige stoffer og er ikke kræftfremkaldende, siger Sundhedsstyrelsen. Risikoen for, at PIP-implantater lækker, er dog omkring 2 gange højere end for andre implantatmærker - omkring 6 -12 procent efter 5 år og omkring 15-30 procent efter 10 år, mens risikoen for andre implantatmærker er 10-14 procent efter 10 år. Hvis PIP-implantatet lækker, kan der hos en lille gruppe af kvinder opstå lokale reaktioner, der hvor implantatet sidder, hvilket kan forårsage ømhed eller hævede lymfeknuder. Af rapporten fremgår det desuden, at PIP-implantater har et højere indhold af såkaldte siloxaner, som har kemisk lighed med silikone. Siloxaner findes i mange forbrugerprodukter, bl.a. i hår - og hudplejeprodukter samt deodoranter, og udgør ikke en sundhedsrisiko. Rapporten er bl.a. baseret på oplysninger om 240.000 implantater af forskellige mærker anvendt i England, som er blevet givet til 130.000 kvinder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den enkelte kvinde opsøger den klinik, der har indopereret brystimplantaterne. Hvis klinikken er lukket, bør man opsøge egen læge for at få en individuel vurdering af, om implantaterne eventuelt skal fjernes. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs mere om KVINDER

  • Gode råd om små bryster

  • Gode råd om store bryster

  • Godartede knuder i brystet

  • Brystkræft

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM KVINDER
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer