Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Årsager til atrieflimren

 
årsager til atrieflimren hjerteflimmer

Der er en række årsager til, at man får atrieflimren . En af nøgleårsagerne er alderen. Mens der kun findes få mennesker med atrieflimren i aldersgruppen under 55 år, er der mere end 10 procent af de over 80-årige, der har denne rytmeforstyrrelse. Aldersbetingede forandringer af forkammermusklen og ledsagende sygdomme, som i sig selv kan være årsag til atrieflimren og som forekommer med stigende hyppighed i alderen, kan være forklaringen.

Ud over alderen er der en del hjerte-kar-sygdomme samt en række andre sygdomme og faktorer, som også kan spille ind. Du kan læse her om de forskellige årsager og desuden få forklaret, hvilken sammenhæng atrieflimren har med livsstil og andre sygdomme.

Hjertekarsygdomme som årsag

Følgende hjertekarsygdomme er velkendte årsager til atrieflimren:

  • forhøjet blodtryk

  • Hjerteklapsygdomme

  • Medfødte hjertesygdomme

  • Hjertesvigt

  • Blodprop i hjertet

Forhøjet blodtryk

Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at forhøjet blodtryk øger risikoen for at få atrieflimren. Her gælder det, at jo højere blodtrykket ligger desto større er risikoen for atrieflimren. Samtidig er forhøjet blodtryk også en risikofaktor for blodprop i hjernen, hvis man allerede har atrieflimren. Der er således gode grunde til at behandle blodtrykket optimalt fra starten for at nedsætte risikoen for atrieflimren og eventuelle komplikationer.

Hjerteklapfejl

Hjerteklapfejl, specielt af klappen mellem venstre for- og hovedkammer, kan også medføre atrieflimren, da klapfejl kan ændre blodtryksforholdene i hjertets venstre forkammer, som igen fører til en øget bindevævsdannelse i hjertemusklen og en udvidelse af forkamrene. Disse mekanismer udløser sammen med elektriske forandringer i forkamrene atrieflimren. På samme måde kan medfødte hjertesygdomme forårsage atrieflimren.

Hjerteoperationer

I forbindelse med en hjerteoperation kan der også opstå atrieflimren, selvom man aldrig før havde denne rytmeforstyrrelse. Når man kommer på afstand af hjerteoperationen, forsvinder anfaldene dog i mange tilfælde, da den udløsende mekanisme ikke længere er til stede. Har man derimod haft anfaldsvis eller vedvarende atrieflimren allerede inden operationen, er der også risiko for, at man bliver ved med at få atrieflimren, når man ellers er kommet godt over de første par måneder efter operationen.

Hjertesvigt

Hjertesvigt kan på den ene side føre til atrieflimren, på den anden side også forværres af denne rytmeforstyrrelse. De udløsende mekanismer for atrieflimren ved hjertesvigt er de samme som ved hjerteklapfejl. Ligesom forhøjet blodtryk kan hjertesvigt ikke blot være årsag til atrieflimren, men øger også risikoen for blodprop i hjernen, hvis atrieflimren er til stede.

Blodprop i hjertet

I forbindelse med blodprop i hjertet kan atrieflimren opstå både i den helt akutte fase og i efterforløbet, også flere år efter hændelsen. Mens årsagen i den akutte fase er elektrisk ustabil hjertemuskel på grund af iltmangeltilstanden, bliver atrieflimren i den kroniske fase af blodproppen ofte udløst af de samme mekanismer, som er beskrevet for hjertesvigt og klapsygdomme.

Andre sygdomme og faktorer, som har vist sig at kunne øge risikoen for atrieflimren, er:

  • diabetes

  • forhøjet stofskifte

  • kronisk obstruktiv lungesygdom

  • søvnapnø

  • kronisk nyresvigt

  • overvægt og fedme

  • betydeligt alkoholindtag

  • tobaksrygning

  • kaffe

  • ekstrem motion.

Diabetes og KOL

Ligesom forhøjet blodtryk er også diabetes en risikofaktor for både atrieflimren og blodprop i hjernen , når atrieflimren allerede er til stede. Forhøjet stofskifte er velkendt som årsag til atrieflimren. Når man opdager atrieflimren for første gang, vil lægen altid tage en stofskifteblodprøve, for at finde ud af, om forhøjet stofskifte kan være årsagen. Når denne sygdom er velbehandlet, vil der som regel ikke komme yderligere anfald af atrieflimren.

Gennem de senere år har det desuden vist sig, at lungeproblemer som kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL/rygerlunger) og nyreproblemer som kronisk nyresvigt kan øge risikoen for atrieflimren.

Livsstilssygdomme

Ud over disse sygdomme findes der en række livsstilsfaktorer, der også øger risikoen for atrieflimren.

  • Alkohol en af de velkendte faktorer, som kan udløse et enkelt, akut anfald af atrieflimren hos mange patienter, hvis der drikkes større mængder på en gang, men kan også føre til et kronisk forløb med atrieflimren, hvis der drikkes alkohol i mange år. Det ser ud til, at allerede regelmæssig moderat alkoholforbrug kan være nok til at øge risikoen for atrieflimren.

  • Tobaksrygning har ligeledes vist sig at være en risikofaktor for atrieflimren. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at det både gælder aktive rygere og eksryger.

  • Kaffeforbruger i det mindste en faktor, der kan være en medvirkende årsag til atrieflimren, hvis der samtidig er andre risikofaktorer til stede.

  • Også overvægt og fedme har vist sig at øge risikoen for atrieflimren.

  • Derudover udgør søvnapnø , der ser ud til at hænge sammen med overvægt og fedme, en risikofaktor for atrieflimren. Mindre kendt er det, at ogsåekstrem motionsåsom cykling på højt plan eller langdistanceløb udgør en øget risiko for atrieflimren, mens moderat motion ser ud til at beskytte mod atrieflimren.

Andre årsager

Atrieflimren kan dog ikke kun udløses eller fremmes af de nævnte sygdomme og livsstilsfaktorer. Et akut anfald kan også fremprovokeres afhøj febereller ensvær infektion, selvom patienten aldrig før havde atrieflimren.

I nogle familier forekommer der en ophobning af tilfælde med atrieflimren, hvilket tyder på at ogsågenerne kan spille en rollesom årsag til denne rytmeforstyrrelse. I samme retning tyder den observation, at nogle patienter får atrieflimren allerede i en forholdsvis ung alder. Mandligt køn er ligeledes en risikofaktor for atrieflimren, mens kvindelig køn øger risikoen for komplikationer af atrieflimren som blodprop i hjernen.

Som for de nævnte hjerte-kar-sygdomme gælder også for de øvrige nævnte sygdomme, at de skal behandles optimalt for at mindske risikoen for atrieflimren. Desuden anbefaler man livsstilsændringer, hvor det er nødvendigt.

Læs mere om ATRIEFLIMREN

  • Hvad er atrieflimren?

  • Hvilke typer af atrieflimren findes der?

  • Behandling af atrieflimren

  • Få et godt liv med atrieflimren

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM ATRIEFLIMREN
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer