Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Et godt liv med atrieflimren

 
atrieflimren hjerteflimmer

Circa 13.000 personer i Danmark bliver hvert år indlagt med atrieflimren og cirka 75.000 er diagnosticeret med atrieflimren. Mange flere har formentlig sygdommen, da sygdommen ofte ikke giver nogle symptomer.

Atrieflimren i tal

  • Atrieflimren opstår især hos ældre over 65 år - fra cirka 0.5 procent hos personer på 55 år til over 10 procent hos personer over 80 år, og det forekommer lidt hyppigere hos kvinder end mænd.
  • Personer over 40 år har en risiko på cirka 25 procent for i løbet af livet at udvikle atrieflimren. Som som følge af et voksende antal ældre mennesker i befolkningen de kommende år, er der beregnet en tredobling af tilfælde med atrieflimren frem til 2050.

De 75.000 danskere, som er diagnosticerede med atrieflimren , vil typisk være i en eller anden form for behandling. Mange får medicin, der skal forebygge anfald og regulere pulsen, mens andre har været igennem en kateterbehandling med passivering af en eller flere af de områder i hjertets forkamre, hvor rytmeforstyrrelsen opstår.

For mange af disse mennesker gælder det, at hverdagen indfinder sig efterfølgende. Artiklen her vil forklare, hvordan man får et godt liv med diagnosen ”atrieflimren”.

Hvilke symptomer bør man være opmærksom på?

Atrieflimren vil ofte optræde i anfald med urofornemmelse omkring hjertet, fornemmelse af hjertebanken, svimmelhed, træthed og trykken for brystet. Der vil som følge af den høje puls være risiko for hjertesvigt med åndenød og hævede ben, og i forkamrerne kan der opstå blodpropper , som kan løsrive sig og sætte sig som små blodpropper i hjerne, lunge, arme og ben.

Atrieflimren er den hyppigste årsag til slagtilfælde (blodprop i hjernen). Atrieflimren kan derfor påvirke dagligdagen med angst og uro og indebære farlige komplikationer.

Hvad kan man selv gøre for at mindske risikoen ved atrieflimren?

Behandlingen retter sig dels mod reguleringen af rytmen dels mod blodpropdannelsen. Der mange ting man selv kan gøre for at mindste generene og de farlige komplikationer ved atriflimren.

Risikoen for atrieflimren øges af en lang række tilstande , hvoraf man kan ændre mange af dem. Derfor er det vigtigt at kende til tilstandene, og hvad man kan gøre ved dem:

Faktorer, der øger risikoen for atrieflimren:

  • Alder

  • Forhøjet blodtryk

  • Rygning

  • Større alkoholforbrug

  • Overvægt

  • Sukkersyge

  • Manglende motion

  • Hjertelidelse: Nedsat hjertemuskelfunktion (ofte efter en blodprop i hjertet) og hjerteklaplidelse

  • Kronisk lungelidelse – især KOL

  • Infektioner – især ved høj feber

  • Søvnapnø (vejrtrækningsforstyrrelse under søvn med iltmangel til følge)

  • Forhøjet stofskifte

  • Operation

    Gode råd til at nedsætte risikoen for atrieflimren:

  • Rygestop (rygere har dobbelt så stor risiko for atrieflimren)

  • Motion i let til moderat grad (for eksempel fysisk aktivitet cirka en halv time). En nyere undersøgelse viste, at ældre over 65 år, der gik cirka fire en halv kilometer om ugen havde 44 procent mindre risiko for at få atrieflimren.

  • Man bør kun nyde alkohol i små mængder (maks 7 genstande og 14 genstande ugentlig for henholdsvis kvinder og mænd.)

  • Sund kost med grøntsager, frugt, kornprodukter, fibre og fisk.

  • Spar på salt og sukker

  • Kaffe indeholder kaffein, som er kendt for at kunne give hjertebanken. Nyere store undersøgelser - herunder to skandinaviske- har dog ikke kunne påvise gener ved op til fem kopper kaffe om dagen, men der er dog forskel hos den enkelte, og man bør derfor drage sine egne erfaringer. Det samme gælder for te.

Hvordan foregår kontrollen hos lægen?

Man bør jævnligt kontrollere effekten af behandlingen. Lægen vil kontrollere:

  • puls

  • blodtryk

  • hjerte-lungestatus

  • hjerteelektrografi

Lægen vil desuden også :

  • tjekke døgnrytmen med en båndoptagelse (Holter)

  • lave en ultralydsundersøgelse af hjertet (Ekkokardiografi)

  • tage røntgen af lunge/hjerte

  • tage blod-prøver med henblik på
  • stofskifte

  • blodprocent

  • salte i blodet

  • nyrefunktion

  • blodsukker og kolesterol.

  • Graden af blodfortynding (INR) ved marevan/marcoumarbehandling

Ved et fredeligt forløb skal man oftest kun til kontrol én gang om året, ved behandling med medicin er det hvert halve år - dog hyppigere ved tiltagende antal anfald.

Er man i blodfortyndende behandling med marevan eller marcoumar kræver det ofte kontrol med 2-6 uger mellemrum, hvorimod acetylsalicylsyre (hjertemagnyl) ikke kræver blodprøvekontrol.

Hvornår og hvordan skal man indtage sin medicin?

Tidspunkt for indtagelse

Man bør tage sin medicin på samme tid hver dag - for eksempel om morgenen. Dog bør man tage den kolesterolsænkende medicin om aftenen. Man kan for eksempel gøre det til vane at tage medicinen samtidig med tandbørstningen eller morgenmaden.

Mad i forbindelse med medicin

Maden spiller en vis rolle for effekten af den blodfortyndende medicin (marevan og marcoumar), da indholdet af K-vitamin kan svække effekten, ligesom en lang række medikamenter kan påvirken effektiviteten.

Generelt indeholder især kålprodukter og broccoli meget K-vitamin, og det skal man enten undgå, eller indtage jævnligt i nogenlunde konstante mængder, så man kan tilpasse dosis af marevan eller marcoumar efter mængden af mad.

Det er vigtig at sikre, at INR er mellem 2-3 (INR er en blodprøve, hvor man måler størknings-hastigheden i blodet). På den måde mindsker man risikoen for blodpropudvikling med cirka 70 procent, mens for lave eller høje værdier øger risikoen for henholdsvis blodpropper eller blødning.

Alkohol og smertestillende

Alkohol og en række smertestillende medicin (NSAID-præparater) øger blødningsrisikoen, og det bør man derfor undgå eller kun benytte kortvarigt og i mindre doseringer.

Listen over stoffer og fødevarer, der påvirker effekten af marevan og marcoumar er meget stor, og man må spørge sin læge om råd.

Man kan lære selv at styre den medicinske behandling ved at udføre INR analyserne hjemme. Det foregår ved, at man fører en dråbe blod fra fingerspidsen ned på en teststrimmel og derefter hurtigt får en analyse af INR ved hjælp af et lille apparat.

Hvordan rejser man, når man er diagnosticeret med atrieflimren?

Også ved lange rejser kan det være en fordel selv at styre behandlingen. INR målinger kan være vanskelige at få udført, hvis man ikke selv har et apparat, og det skal desuden ske på et større sygehus for at sikre en international standard. Ofte vil en INR måling kun være nødvendig med 4-6 ugers mellemrum.

Ved rejser er det naturligvis vigtigt at huske medicinen, da anfald i et andet land kan være kompliceret at få behandlet. Man må være forsigtig med kosten i udlandet, og det er vigtigt at sørge for en rejseforsikring.

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med en operation?

Ved operationer kan det på grund af blødningsrisikoen være nødvendigt at holde pause med den blodfortyndende medicin i 4-5 dage. Lægen vil ud fra de oplyste data udregne blodprop- og blødningsrisikoen og afhængig heraf, kan det blive påkrævet at give indsprøjtninger med et andet blodfortyndende præparat omkring operationstidspunktet

Hvad skal man tænke på ved tandlægen?

Tandudtrækning eller rodbehandling kan man typisk godt få lavet uden at holde pause med den blodfortyndende medicin, hvis INR ligger mellem 2-3. Ved højere værdier skal man holde pause i en til to dage. Tandlægen kan desuden mindske blødningsrisikoen yderligere ved mundskyldninger med et blødningshæmmende præparat.

Hvordan skal man forholde sig ved anfald?

Ved anfald må man hvile sig, og herefter går tilstanden ofte i ro efter 1-2 timer. Ved ubehag, smerter, åndenød eller svimmelhed kan det være påkrævet at kalde 112, da der vi være risiko for hjertepumpesvigt med blodtryksfald og besvimelse. Det kan også være vigtigt hurtigt at få registreret hjerterytmen med hjerteelektrografi, med øget mulighed for korrekt diagnose og behandling.

Ved hyppige anfald, der påvirker hverdagen og gør længerevarende udflugter og rejser problematiske samt truer det daglige arbejde, bør man kontakte sin læge med henblik på at blive undersøgt på et hospital. Oftest vil det kunne foregå ambulant og ved undersøgelsen bliver der taget stilling til en behandling, som kan mildne eller næsten helt fjerne anfaldene.

Læs mere om ATRIEFLIMREN

  • Det typiske forløb med atrieflimren

  • Hvad er atrieflimren?

  • Hvilke typer af atrieflimren findes der?

  • Behandling af atrieflimren

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM ATRIEFLIMREN
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer